Kristian Paakjaer
Fotos
Opsummering
I dette gruppeprojekt var den selvstændige fotografvirksomhed Kristian Paakjaer Fotos vores kunde. Målet var at skabe en optimeret hjemmeside, så Kristian kunne etablere sig som nytilflyttet fotograf i Nordjylland og tiltrække nye kunder.
Projektet fokuserede på at styrke Kristians digitale tilstedeværelse gennem tydelig formidling af priser og services, visuelt inspirerende præsentation af hans arbejde samt tekniske forbedringer.
Min rolle
Jeg har været involveret i alle aspekter af processen, fra research og idégenerering til tests og implementering. Vi strukturerede arbejdet ud fra udviklingsmetoden Double Diamond. Jeg har bl.a. arbejdet med følgende aspekter:
Brugerindsigt: Desk research, semistrukturerede interviews, segmentering, personaer, tænke-højt-tests, heuristisk evaluering og tiltag, der sikrer tilgængeligheden af sitet (alt-tekster, mulighed for at navigere med tastatur, kontrast).
SEO og synlighed: Søgeordsanalyse og optimering for at styrke online synlighed og finde målrettede trafikmuligheder.
Storytelling og troværdighed: Udvikling af indhold med fokus på tryghed og tillid gennem personlig “Om mig”-side, integrering af kundeanmeldelser og en direkte, personlig tone of voice.
Design: Mood board, skitser, designmanual, sammenhængende visuel identitet, wireframes, mockups og prototype. Se prototype i Figma.
Programmering: Kodning af interaktive elementer såsom anmeldelses-slider, galleri-sliders med lightbox-funktion, FAQ-sektioner samt teknisk SEO.
Klik for at forstørre billederne.
Værktøjer
- Figma til prototype og mockups
- Adobe Illustrator til ikoner
- HTML, CSS og JavaScript til kodning af hjemmesiden
- GitHub til fælles kodeudvikling
- Umbrellum og SearchVolume til SEO-analyse
Detaljer
- Projekt: Eksamen 2. semester, efterår 2025
- Varighed: 4 uger
- Projekttype: Gruppeprojekt (2 personer)
- Fokusområder: Øget digital synlighed, UX-optimering, udvikling af visuel identitet, interaktive elementer
- Udviklingsmetode: Double Diamond
- Produkt: Live website, prototype (Figma), designmanual, rapport






